Tilbage til oversigten over emner for ambulanceassistenten
Hvad består cellen af?
Kroppen har mange forskellige typer af celler, som har hver sin bestemte funktion. Disse funktioner er livsnødvendige for, at vi som personer kan eksistere.
Alle kroppens celler har også nogle væsentlige ligheder, og disse ligheder kigger vi på nu.
En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer, og er fælles for alt liv. Der findes 100 x 1012 celler i kroppen.
Cellen er en væskefyldt blære som varierer i udseende og funktion alt efter celletype. Alle levende celler har et stofskifte, hvilket bl.a. betyder, at cellen bruger næringsstoffer, bl.a. for at danne energi, men også for at kunne udfylde sine andre funktioner.
Cellen skal også bruge ilt for at kunne danne energi. Næringsstoffer får cellen fra maden, vi spiser eller ved at bruge af kroppens fedtdepoter og ilt får den fra luften vi indånder.
Derudover skal næringsstofferne og ilten føres ud til cellerne gennem kredsløbet, hvor cellen afgiver affaldsstoffer, som den ligeledes danner ved energiproduktion (CO2).
Cellen dør, hvis den ikke får næringsstoffer og ilt, men den dør også, hvis den ikke kommer af med sine affaldsstoffer, da dette ellers vil forgifte cellen.
De forskellige elementer i en celle som du bør kende til:
- Vævsvæske
Væsken der ligger rundt om cellerne
- Cytoplasma
Væske der ligger inde i cellen
- Organeller
Betyder organ, og er en fællesbetegnelse for en struktur inde i cellen der yder en funktion. Dette kan fx. være cellekernen, mitokondrie, golgiapparatet
- Cellekernen
I cellekernen formidles cellens arvemasse som transporteres til ribosomerne i cellens cytoplasma. Selve dannelsen (proteinsyntese) involverer cellekernen samt organeller i cytoplasmaet, og denne sørger for, at alle proteinstofferne der dannes bliver fuldstændig ens (da de benytter den samme “opskrift”, dna).
- Ribosomer
Indeholder cellens arvemasser, og flyder frit rundt i cellens cytoplasma.
Cellens membran
Cellens membran består af en tynd hinde og adskiller cellens indre med det ydre miljø udenfor cellen og som holder cellens facon.
Den regulerer hvilke stoffer, der kan få lov at passere ind i cellen, da cellen er meget følsom i forhold til koncentration af væske og stoffer for at kunne fungere optimalt. Cellemembranen bestemmer altså hvilke stoffer der kan komme ind og ud af cellen.
Måden hvorpå cellenmembranen kan holde væsker, bakterier og andre ting er grundet dens opbygning. Membranen har et fedtlag, der omslutter cellen. Ligesom hvis du blander vand og fedt i et glas, vil disse lægge sig som lag på hinanden.
På samme måde fungerer cellen. Membranens fedtlag og vandet i og udenom cellen vil ikke blandes. Den er dog lavet således, at den er, hvad der kaldes semi-parabel, som gør at ilt, kuldioxid, vand og fedtopløselige stoffer kan trænge ind i cellen, mens andet materiale ikke kan.
Der findes dog nogle metoder, hvorpå andre ting kan trænge ind i cellen, men disse transportmetoder varierer alt efter materialets størrelse som skal transporteres.
Der findes f.eks. proteiner, der strækker sig fra den ene ende af cellen til den anden, og som derved kan transportere stoffer over fedtlaget.
Transportmetoder igennem cellemembranen
Der findes 4 forskellige transportmetoder igennem cellemembranen:
- Osmose (passiv process)
- Diffusion (passiv)
- NaCl pumpen (aktiv)
- Andet
Osmose
Udligner forskel i vandkoncentration og sørger for at skabe en ligelig koncentration af vandmolekyler.
Diffusion
En passiv transport af molekyler og ioner. Kroppen er fyldt med opløste stoffer i vand, og der foregår derfor rigtig meget diffusion i kroppen hele tiden.
Dette kan f.eks. være ilt eller kuldioxid, hvor koncentrationen af O2 er lav inde i cellen, fordi cellen lige har brugt den sammenlignet med koncentrationen af O2 uden for cellen.
I dette tilfælde vil O2-molekylerne diffundere fra væsken uden for cellemembranen og ind i cellen for at skabe en ligevægt af O2-molekyler. Det samme sker med CO2.
O2 og CO2 kan passere igennem cellemembranen, fordi de er fedtopløselige.
NaCl-pumpen
Natrium-kalium pumpen sørger for at transportere molekyler imod diffusionsretningen. Det er en aktiv process og består således af 20% af kroppens daglige energiforbrug, da denne funktion findes i alle celler i hele kroppen.
NaCl-pumpens formål er at skabe en koncentrationsforskel over cellemembranen, da dette er nødvendigt for, at cellen kan overleve.
Årsagen til dette kan bl.a. findes i nerve- og muskelceller, hvor NaCl pumpen bruges til at skabe en spændingsforskel, der i sidste ende resulterer i elektriske impulser (f.eks. til elektrisk aktivitet i hjertet).
NaCl pumpen bevæger 3 natrium ioner ind i cellen og flytter 2 kalium ioner ud af cellen.
Referencer
- Inge Olsen og Susanne Piilgaard Hallin, Farmakologi – Hånden på hjertet, Munksgaard, 2013, 1. udgave, 1. oplag, kapitel 1, side 21-33
- Oluf Falkenberg Nielsen og Mette Juel Bojsen-Møller, Anatomi og Fysiologi – Hånden på hjertet, Munksgaard, 2012, udgave 1, oplag 1, kapitel 1, side 23-27
- Ambulancefag 1, til ambulanceassistenter, Jan Nørtved, Kim Dalgaard, Torben Bastholm, Allan Petersen, Klaus Glundø, 2008, udgave 1, kapitel 7, side 196-208
Videre til næste afsnit: Farmakokinetik
Vil du være redder eller ambulancebehandler?
Drømmer du ligesom mange andre om at blive en del af fællesskabet af reddere der hver dag passer på Danmark i de gule ambulancer, og som takler alle former for situationer – akutte som fredelige – så er Redderklar noget for dig.
Hør fra reddere og elever der blev optaget, og lær af deres erfaringer. Se interviews, spørg redderne, trænerne og eksperterne.