Arytmier er unormale hjerteslag, der skyldes forstyrrelser i den elektriske aktivitet i hjertet. Normalt styres hjertet af en bestemt rytme, der opretholder en afbalanceret blodgennemstrømning i kroppen. Ved arytmier kan denne rytme blive for hurtig, for langsom eller uregelmæssig.
Tilbage til oversigten over emner for EKG-kurset
Overblik over udvalgte arytmier
Her gennemgår vi en lang række arytmier, men dog kun dem der rent faktisk er væsentligt at vide noget om.
Normal sinus-rytme |
---|
EKG: Kriterier for sinus-rytmen:
Husk at en sinus-rytme under 50 er en sinus bradykardi, mens en rytme over 100 er en sinus takykardi. |
Ventrikulær takykardi |
---|
EKG: Årsag: Kendetegn:
|
Ventrikelflimmer - Stødbar rytme |
---|
EKG: Årsag: Kendetegn:
|
St-elevation og depression |
---|
Sinus rytme med ST-elevation (STEMI ca. 70%): Årsag: Kendetegn:
Årsag: Kendetegn:
|
Asystoli |
---|
EKG: Årsag: Kendetegn:
|
3. grads AV-blok |
---|
EKG: Årsag: Mistænkeligt fund:
|
Grenblok |
---|
EKG: Mistænkeligt fund: Fremgangsmåde: RBBB: LBBB: |
Atrieflagren |
---|
EKG: Ved atrieflagren stammer impulsen i forkamrene fra et andet sted end fra sinusknuden. Impulserne er regelmæssige men kommer hurtigt, op til 300 gange i minuttet. Hvis ikke AV-knuden bremser nogle af impulserne, får patienterne alt for hurtig puls. Kendetegn:
|
Atrieflimmer |
---|
EKG: Årsag: Kendetegn:
|
Junctional takykardi (AV-nodal)/Supraventrikulær takykardi (SVT) |
---|
EKG: Årsag: Den forhastet impuls løber igennem AV-knuden, og på tidspunktet den “rigtige” impuls når AV-knuden, kan den ikke benytte det tiltænkte ledningsnet igennem AV-knuden, og bliver derfor nødt til at bevæge sig tilbage og derefter ind igen som et “re-entry”, altså en gentagelse af impulsen i AV-knuden. Dette kan videreføre en takykardi kaldet AVNRT. Wolf-parkinson-white syndrom er lignende tilstand, hvor patienten har medfødt eller udviklet et ekstra ledningsnet imellem atrierne og ventriklerne, sådan at den elektriske impuls kan løbe tilbage igennem disse, i stedet for at benytte AV-knuden. Denne tilstand kan ligeledes give kraftig takykardi. Kendetegn:
|
AV-blok |
---|
EKG: 1. grads AV-blok
2. grads AV-blok (Mobitz type 2)
2. grads AV-blok (Mobits type 1 (Wenckenbach)
Årsag: Mistænkeligt fund: Fremgangsmåde: Er PR-intervallet konstant eller variabel? Er forlængelsen i PR-intervallet den samme forlængelse fra slag til salg, eller er den forskellig? Konstant: Variabel: Hvordan kan man skelne og huske imellem de to 2. grads blokader? En måde der kan bruges er, at inddele dem i grupperinger sammen. 1. grads AV-blok + 2. grads AV-blok type 2 – Disse er mindre farlige 2. grads AV-blok type 1 kan hurtigt gå hen og blive til en 3. grads AV-blok, og passer derfor godt i gruppe med denne. Wenkenbach er den farlige, som passer sammen med 3. grads AV-blok. Huskeregel: 1+2-2 = 1. grads AV-blok + 2. grads type 2 Wenkenbach er den med variabel PQ-interval (hvor den øges mere og mere), OG variabel afstand mellem R-takkerne |
Torsades de pointes |
---|
EKG: Kendetegn:
Årsag: |
Lungeemboli |
---|
EKG: Kendetegn: Der findes nogle særlige kendetegn for en blodprop i lungerne, såkaldte S1Q3T3 kriterier. Hvis du under I (Romertal 1) kan se en S-tak som på billedet, du under III kan finde en Q-tak som på billedet, og du dertil under III finder en negativ T-tak, opfylder patienten EKG-kriterier for en blodprop i lungerne. Det er dog meget vigtigt at opretholde disse symptomer med patientens kliniske symptomer. Har du en patient der er respiratorisk påvirket og evt. har smerter i brystet uden at du mistænker hjertet, kan du være opmærksom på S1Q3T3 kriterierne. Lad her en negativ T-tak i afledning III være dit hint. Årsag: |

Referencer
- Malcolm S. Thaler, The only EKG book you’ll ever need, 2007, Lippincott Williams & Wilkins, 5. udgave, kapitel 1, side 48-170
- John R. Hampton, EKG – Let at se, Munksgaard, 2016, udgave 3
- Arne Lykke Viborg og Anette Walsøe Torup, Sygdomslære – Hånden på hjertet, 2013, Munksgaard, 2. udgave, 2015. Kapitel 6, side 147-165
- Torben Bastholm m.fl., Den Præhospitale Patient, 2016, Munksgaard, 1. udgave, kapitel 12, side 269-312
Videre til næste kapitel: Rytmebestemmelse og undersøgelsesmetodik

Vil du være redder eller ambulancebehandler?
Drømmer du ligesom mange andre om at blive en del af fællesskabet af reddere der hver dag passer på Danmark i de gule ambulancer, og som takler alle former for situationer – akutte som fredelige – så er Redderklar noget for dig.
Hør fra reddere og elever der blev optaget, og lær af deres erfaringer. Se interviews, spørg redderne, trænerne og eksperterne.