Skip to main content
EKG: Rytmebestemmelse og undersøgelsesmetodik

Tilbage til oversigten over emner for ekg-kurset

Metoder til at fastslå hjerterytmen

For at bestemme hjerterytmen manuelt vha. et EKG kan man benytte følgende to metoder

1500 reglen:

  • Tæl antal små tern mellem R-tak og R-tak.
  • 1500 divideres derefter med antal små tern mellem R-tak til R-tak

300 reglen:

  • Tæl antal store tern mellem R-tak og R-tak
  • 300 divideres med antal store tern mellem R-tak og R-tak

1 stort tern = 300 bpm
2 store tern = 150 bpm
3 store tern = 100 bpm
4 store tern = 75 bpm
5 store tern = 60 bpm
6 store tern = 50 bpm

Hvis du kan ovenstående tal udenad, kan du hurtigt spotte afstanden mellem R-R, tælle store tern, og hurtigt antage en hjerterytme, og du kan altid tælle den helt præcist efterfølgende, når du har tid. 3 store tern = 100, 4 store tern = 75, 5 store tern = 60.

Undersøgelsesmetodik

Der er lige så mange måder at tyde et EKG på som der er ambulancereddere, og den ene kan være lige så god som den anden. Det er vigtigt at have en eller anden form for metodik for at sikre, at man ikke glemmer vigtige elementer, men i sidste ende handler det om at finde en metode der virker for dig.

Her præsenterer vi en metode, der kan virke, og dertil kan du indrette den efter, hvordan du arbejder.

1. Husk ikke at stirre blindt på EKG’et men sammenhold det med patientens kliniske tilstand
2. Bestem hjerterytmen (brady, normal, takykardi)
3. Regelmæssighed (er rytmen regelmæssig, tæl fra R-tak til R-tak)
4. Mål længden af PR-intervallet, størrelsen og udseendet på QRS-komplekserne (PR: maks 0,12-0,20s, QRS-interval: 0,12 s)
5. Stil disse spørgsmål:
– Er der normale P-takker?
– Hvordan er forholdene mellem P og QRS-komplekserne? 1:1, 1:2, osv.
– Er QRS-komplekset breddeøget eller formindsket?
– Er der ST-elevationer eller depressioner?
6. Er PR-forlænget, så tænk i AV-blok og følg algoritmen for disse
7. Er QRS-komplekset breddeøget, så undersøg for grenblok og lungeemboli

Referencer - e-learning

 Referencer

  • Malcolm S. Thaler, The only EKG book you’ll ever need, 2007, Lippincott Williams & Wilkins, 5. udgave
  • John R. Hampton, EKG – Let at se, Munksgaard, 2016, udgave 3, kapitel 2 og 3, side 59-77 og 79-110
  • Ekg’er fra defibrillator LP15 med testboks
Bliv forberedt på redderklar.dk

Vil du være redder eller ambulancebehandler?

Drømmer du ligesom mange andre om at blive en del af fællesskabet af reddere der hver dag passer på Danmark i de gule ambulancer, og som takler alle former for situationer – akutte som fredelige – så er Redderklar noget for dig.

Hør fra reddere og elever der blev optaget, og lær af deres erfaringer. Se interviews, spørg redderne, trænerne og eksperterne.

Læs mere på redderklar.dk

International

(+45) 70 405 110

If you have questions about our services, we are ready to answer your call. You can book transportation 24 hours a day.

Kundeservice

70 405 111

Ring til vores kundeservice på hverdage mellem kl. 08.00-17.00 eller lørdage fra kl. 09.00-15.00, hvis du har spørgsmål til vores services eller ønsker et tilbud.

Vagtcentral

70 405 112

Kontakt vores vagthavende døgnet rundt, hvis du har brug for sygetransport, ambulance eller andre akutte services.