Tilbage til oversigt over emner for ambulance-eleven

Introduktion til emnet

• Hjernen vejer ca 1,5 kg
• Udgør kun ca. 2 % af den samlede krops-vægt
• Bruger 20% af al kroppens ilttilførsel
• Nerveceller kommunikerer via neurotransmittere, som er “kemiske budbringere”
• Et fuldvoksent menneske har 100 millarder hjerneceller
• Hjernen er omgivet af 3 lag hinder der omgiver hjernen og rygmarven. Disse hedder indefra: Pia mater, arachnoidea mater og dura mater

Hjernen er utrolig kompleks, og der forventes ikke, at man ved alt om hjernen og hvordan den fungerer, men der er til gengæld nogle bestemte ting, du skal lære:

• Hvordan er hjernen opbygget (i store træk)
• Vide overordnet hvad disse områder er ansvarlige for
• Have kendskab til nogle specifikke områder i hjernen
• Kende til nervesystemet og hvordan det er inddelt

Hjernen

Hjernen ligger trygt inde i kraniet omgivet af mange forskellige sikkerhedsmekanismer.  Yderst ligger kraniet, som beskytter hjernen mod slag, og fungerer som en hjelm eller et skjold. Hjernen er beskyttet af cerebrospinalvæsken, der løber i hjernens hulrum. Dette er en klar og farveløs væske, der fungerer som en aflastning for hjernen ved slag eller hurtige bevægelser.

Cerebrospinal væsken omkredser hjernen og løber hele vejen ned i bunden af rygmarven og op igen. Den har ligeledes til formål at skabe opdrift for hjernen, regulere trykket i kraniet og tilføje/fjerne næring og affaldsstoffer.

Cerebrospinalvæsken løber inde i et hulrum, der strækker sig hele vejen rundt om hjernen og bevæger sig ud af nogle små huller i de to yderste hjernehinder, hvor væsken bevæger sig yderligere rundt om hjernen og ned i rygmarven, som på billedet:

Bindevævshinder 

Hjernens 3 bindevævshinder kaldes:

• Dura mater
• Arachnoidea
• Pia mater

Disse hinder er såkaldte membraner, der omkredser hjernen. Det yderst lag, dura mater, er en tyk fibrøs membran, der er placeret lige på indersiden af kraniet, ligesom et laminat. Under normal omstændigheder er mellemrummet mellem dura mater og kraniet ikke eksisterende (epiduralrummet), men det er derimod et potentielt hulrum.

Dette betyder, at der normalt ikke er rum imellem duramater og kraniet, men hvis f.eks. blod eller en anden væske udviklede sig mellem duramater og kraniet, ville dura slippe sig fra kraniet, og så ville der blive skabt et faktisk hulrum.

Der ligger artier (meningeal arterier) ved tindingelappen (ved tindingen), og da denne kranieknogle er meget tynd, kan et slag til tindingen afrive nogle af disse artier, og der skabes derved en blødning i det epidurale rum. Dette er en meget almindelig skade, et såkaldt epiduralt hæmatom.

Under dura mater ligger hjernehinden arachnoidea. Under arachnoidea ligger tonsvis af små vener, der bevæger sig fra tværs fra arachnoidea til hinden underneden. Disse tonsvise af små vener ligner edderkoppespind, deraf navnet arachno(idea). Rummet mellem arahnoidea og den inderste hinde kaldes det subarachnoideale rum. Dette rum er et faktisk rum, og det er ligeledes her hvor cerebrospinalvæsken løber. Går der hul på en af disse vener, vil de bløde langsomt ud i cerebrospinalvæsken (mere om dette under SAH, subarachnoidalblødning).

Under subarachonidal-rummet findes pia mater, som ligger helt op af hjernen som et laminat. Pia meter ligger så tæt på hjernen, at den følger hjernens revner, riller, og folder.
 

Hjernens opbygning og ansvarsområder

Hjernen vejer 1500 gram, og består af en lang række centre, der hver især har til ansvar for en række af de handler vi foretager os bevidst og ubevidst.

Hjernen består af storehjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Cerebrum kan inddeles i to halvdele (hemisfærer), én i hver side. Overfladen af hjernen består af en grå substans, hjernebarken, som ligner folder, revner og filler.

Hver af hemisfærerne inddeles yderligere i fire lapper som i sig selv indeholder mange af hjernens centre:

• Pandelappen (frontallappen)
• Isselappen
• Nakkelappen
• Tindingelappen (temporallappen)

De forskellige motoriske centre der sidder i hjernen, kontrollerer den modsatte af kroppen i forhold til, hvor de selv sidder. Et motoriske center i den højre hemisfære, kontrollerer f.eks. den venstre side af kroppen.

Heldigvis sidder det motoriske center i begge hemisfærer sådan, at vi kan kontrollere begge sider af kroppen. Det er væsentligt at vide, at en skade på et motorisk center i højre hemisfære, vil komme til udtryk i den venstre side af kroppen.

Overblik over centre

En kort overblik over de forskellige centre, og hvad de kontrollerer:

• Thalamus

Vi har to thalamus-kerner, en i hver hemisfære. Al sensoriske information, undtagen fra luftenerven, kommer til thalamus, hvor det sorteres inden informaitonen sendes videre til de sensoriske centre.

• Hypothalamus

Justerer konstant kroppen for at holde den optimalt tilpasset til omgivelserne. Vandbalance, temperaturregulering, hormonudskillelse.

• Hypofysen

En kirtel, der fungerer som kontrolcenter, der regulerer mange sider af kroppens vækst, udvikling og daglige funktioner.

• Hypocampus

Altafgørende for evnen til at kunne huske.

• Basalganglierne

En samling af kerner, som er involveret i styring af skeletmuskulaturen. Når vi bevæger os, kræver der flere muskler på samme tid, hvilket kræver koordinering.

• Medulla oblongata (hjernestammen)

I medulla oblongata findes livsvigtige reguleringscentre, idet åndedrætscenter og kredsløbscenter er placeret her samt brækcenteret.

• Pons

Fortil på pons løber pyramidebanerne, som står for motoriske baner for finmotorik. Bagtil danner pons bro med lillehjernen.

• Amygdala

Sætter følelser på vores sanseudtryk og minder, samt håndterer blandt andet frygt og forsvarsreaktioner.

Kroppens nervesystem

Nervesystemet er komplekst og inddeles på mange forskellige områder og i forskellige kategorier. Det er derfor vigtigt at forstå nogle begreber for at forstå opbygningen af nervesystemet.

Anatomisk omhandler, hvordan nervesystemet er opbygget. Her skal du forstå, hvordan de forskellige dele af nervesystemet er opbygget og adskiller sig fra hinanden, f.eks. CNS og PNS.

Fysiologisk omhandler, hvordan nervesystemet virker, og hvordan disse medvirker til kroppens funktion som en helhed. Her skal du forstå, hvordan specifikke dele af nervesystemet fungerer, og hvordan disse spiller sammen med resten af kroppen

Det kan være forvirrende med både en anatomisk del og en fysiologisk del, og det kan være en god idé for dig at holde det adskilt i starten. Det er dog nødvendigt at forstå begge dele. Et eksempel på at forstå sammenhængen er denne:

Hjernen er en anatomisk opbygning, men har nogle fysiologiske egenskaber, ligeledes har f.eks. det perifere nervesystem også en bestemt anatomisk opbygning, men også nogle fysiologiske egenskaber.

En anatomisk beskrivelse – CNS og PNS

Man opdeler nervesystemet i CNS og PNS – Centralnervesystemet og det perifere nervesystem.

CNS er hjernen og rygmarven, mens PNS er resten af nervesystemet, deriblandt nervebanerne der løber fra rygmarven og ud i kroppen.

Billedet beskriver både anatomisk hvad nervesystemet består af, men der står også deres fysiologiske egenskab.

En fysiologisk beskrivelse

CNS, altså hjernen og rygmarven samt PNS, altså resten af kroppens nerver, spiller naturligvis sammen. Det fungerer oftest således at hjernen sender et signal ud til det perifere nervesystem, som efterfølgende udfører en funktion.

Men det perifere nervesystem sender ligeledes signaler tilbage til hjernen. Signalerne som det perifere nervesystem sender er bare ofte sensoriske, idet systemet meddeler om en følelse, f.eks. at temperaturen omkring os er blevet kold. Denne “besked” modtager CNS og behandler. Her reagerer vi på det sensoriske signal, f.eks. ved, at vi ønsker at tage en frakke på. Således sendes et motoriske signal fra CNS til kroppen om at bevæge sig på en måde der giver os en frakke på.

Alle vores handlinger, som menneske indgår i, ses naturligvis som en del af nervesystemet i en eller anden form. Det er både de ting du ikke selv kan kontrollere, som dit tarmsystem, og de ting du selv kan styre, som når du bevæger dig.

Nervesystemet har derfor nogle autonome dele, som er nogle dele du ikke selv kan styre, og de er derfor autonome.

Det autonome nervesystem har to forskellige dele, det sympatiske og det parasympatiske.

Disse to dele af nervesystemet spiller imod hinanden, hvor du skal huske at disse foregår automatisk:

Det sympatiske nervesystem aktiveres ved akut belastning, hvor det f.eks. kan øge hjertets kraft og hastighed, øge gennemstrømningen af blod til muskler, hjerte og lunger, sådan at vi i pressede situationer kan yde vores maksimale.
Det parasympatiske nervesystem genopbygger kroppens ressourcer efter det sympatiske nervesystem har været aktiveret. Det styrer fordøjelsesprocesser og mave-tarmsystemet.

Når det sympatiske slapper af, øges det parasympatiske og omvendt.

Videre til næste afsnit: Shocktyper