Tilbage til oversigten over emner for ambulanceassistenten

Aterosklerose

Aterosklerose er en langsom fremadskridende sygdom, der medfører forsnævring i pulsårene (arterierne). Tilstanden er i sig selv uden symptomer.

Atesklerose er i store træk aflejringer af fedtstoffet kolesterol på indersiden af blodårer. Disse forårsager blodplader i at sætte sig fast på det skadede område i forsøg på at reparere aflejringen, som kroppen opfatter som en skade.

Dette danner arvæv, der gør karvæggen endnu tykkere og stivere og derved arterien smallere, hvorfor der opstår det, der kaldes et stenose. Et stenose er, hvor arterien vokser indad ved det angrebne sted og skaber en forsnævring.

Ved stenosen er det underliggende område blotlagt, og dette tiltrækker blodplader (trombocytter), der sætter sig fast. Forsætter disse med at sætte sig fast og klumpe sammen ved forsnævringen, opstår en trombe (en blodprop).

Denne trombe kan enten vokse sig stor og afklemme ilttilførsel til det væv, arterien forsyner eller rive sig løs til en embolus. En embolus føres med blodet og sætter sig fast i andre artier, f.eks. forgreninger af arterie, hjerne, ben, lunger, nyre.

Det første sted embolussen ikke kan passere, vil den sætte sig fast.

Hypertension

Hypertension (forhøjet blodtryk) er en bivirkning af åreforkalkning, da arterien mister sin elasticitet, og dermed har en højere modstand og en større belastning på hjertet. Derfor vil næsten alle, der har haft en blodprop, have forhøjet blodtryk.

Åreforkalkning rammer gradvist alle, men nogen mærker mere til det end andre. En række livsstilssygdomme er den væsenlige faktor til forværret åreforkalkning, f.eks. rygning, fedme, diabetes, stress.

Hertil kommer arvelige faktorer samt mænd, der udvikler følgesygdomme af artesklerose væsenligt før kvinder.

Artesklerose i benene kan give smerter i forbindelse med almindelig gang, hvor musklen skal bruge mere ilt. Smerterne forsvinder i hvile.

Artesklerose i hjernen øger risikoen for apopleksi. Artesklerose er den hyppigste årsag til iskæmiske hjertesygdomme.

Angina pectoris

Når man snakker angina pectoris, snakker man om en mindre eller større forsnævring i kranspulsårerne. Disse sætter en grænse for hvor meget iltet blod, der kan passere arterien i forhold til hjertets iltbehov.

Når hjertet får tilstrækkeligt med ilt i hvile, og derfor er uden smerte, men smerte opstår ved fysisk aktivitet (da iltbehovet øges), kaldes dette for en stabil angina pectoris.

Altså en mindre forsnævring i kranspulsårerne, der forsyner hjertet tilstrækkeligt med blod i hvile, men ved fysisk aktivitet er insufficient og derfor giver smerter.

En ustabil angina pectoris karakteriseres ved smerter både ved fysisk aktivitet og i hvile.

Der er altså forskel på symptomerne alt efter hvilken form for angina pectoris, der er at gøre med. Fælles for betegnelsen som helhed er dog disse tre symptomer, som kan bruges til at skelne mellem, hvornår det er en stabil, en ustabil og hvornår det går hen og bliver til et regulært AMI:

• Patienten har en brændende, stikkende eller snurrende fornemmelse centralt i brystet, eventuelt med udstråling til ryggen, venstre arm, nakken, halsen eller kæben
• Patienten har smerter ved fysisk aktivitet (eller høj psykisk belastning der påvirker pulsen meget)
• Patientens smerter forsvinder igen i hvile eller ved medicinsk behandling af nitrospray

Stabil angina pectoris (SAP)

En stabil angina pectoris opstår ved fysisk belastning eller meget høj psykisk belastning, kulde eller lignende der øger patientens blodtryk og puls.

En patient med en stabil angina pectoris vil have ovenstående symptomer 2 og 3, altså smerter ved aktivitet, der hæver puls/blodtryk, som forsvinder enten ved hvile eller ved behandling af nitrospray.

Årsagen skyldes naturligvis en delvis tillukning af en koronar-arterie, der forhindrer visse områder i hjertet i at modtage den mængde iltet blod det har behov for.

Ved en stabil angina pectoris vil et EKG12 oftes være normalt i hvile.

Ustabil angina pectoris (UAP)

En ustabil angina pectoris giver modsat en stabil angina konstante smerter ved den mindste form for aktivitet, og oftest også i hvile, men hvor man har udelukket en egentlig blodprop (en komplet tillukning af koronar-arterierne).

En patient med en UAP vil derfor have symptomer 1 og 3, men ved brug af nitro vil smerterne komme igen, hvis der ikke handles. Man kan godt sige, at en SAP giver smerter ved fysisk aktivitet, og en UAP ligeledes giver smerter i hvile, men dette er ikke altid helt korrekt.

Der kan godt være tale om en UAP, selvom der ikke er smerter i hvile, men den vil opstå ved almindelig bevægelse eller den mindste form for lille anstrengelse. Et EKG12 af en UAP i hvile vil oftest være abnormt, men i nogle tilfælde normalt i hvile, og en UAP vil i langt de største tilfælde være en forløber til en egentlig blodprop i hjertet.

En UAP har en kraftig forsnævring i koronararterierne sådan, at hjertet enten ikke får tilstrækkeligt med ilt i hvile (eller måske lige nøjagtigt kan forsyne hjertet i komplet hvile) og selvfølgelig også ved aktivitet.

Videre til næste emne: Luftveje