Tilbage til oversigt over emner for ambulance-eleven

Kredsløbets motor

Hjertet (latin=cor) er en muskel som har til opgave at pumpe blod rundt i kroppen, for at forsyne kroppens celler med ilt og næringsstoffer.

Hjertet er placeret midt i brystkassen, men hælder en lille smule mod venstre (da den venstre side er lidt større end den højre), og er i alt cirka på størrelse med en knytnæve.
 

Hjertets opdeling og ansvarsområder

Hjertet er opdelt i 4 kamre, højre atrium, højre ventrikel, venstre atrium og venstre ventrikel, og har hjerteklapper imellem hvert kammer for at forhindre tilbageløb af blodet.

Hver hjertehalvdel har hver sit ansvarsområde. Den højre hjertehalvdel modtager ilt-fattigt blod fra kroppen og pumper op forbi lungerne for at udskille CO2 (kuldioxid) og optage O2 (ilt) i blodet, for derefter at pumpe blodet tilbage til hjertets venstre side. Den venstre hjertehalvdel har til funktion at sende det iltet blod fra lungerne ud i kroppen igen.

Hjertemusklens størrelse

Jo mere en muskel bliver brugt, jo større har den mulighed for at vokse sig. Hjertet er en muskel og kan derfor vokse sig større, jo mere den bliver brugt. Dette betyder altså, at sports-atleten sædvanligvis har et større hjerte end kontorarbejderen, idet atletens hjerte yder en langt større kraft hver dag. Når en muskel vokser sig større, kaldes dette for hypertrofi (modsat af atrofi).

Hjertets atrier (forkamre) pumper “bare” blodet ned i ventriklerne (hvilket ikke kræver meget muskelkraft at gøre), og derfor er disse ikke særlige store. Ventriklerne derimod pumper enten blodet op i lungesystemet (den højre ventrikel) eller pumper blodet ud i kroppen (den venstre ventrikel), hvilket kræver meget mere muskelkraft, og disse er derfor størst.

Årsagen til at hjertet er større i venstre side, og derfor hælder mod venstre, skyldes at det er hårdere for hjertet at pumpe blodet ud i kroppen end at pumpe blodet op i lungekredsløbet. Kroppen yder et langt større modtryk, og der skal derfor større og flere muskler til for at pumpe blodet ud i kroppen.

Venstre ventrikel er derfor den del af hjertemusklen, der yder den største muskelkraft, og derfor er den naturligvis også den største muskel-del af hjertet.

Kroppens kredsløb

Det er vigtigt at forstå kroppens kredsløb for at kende til sammenhængen mellem kroppens hjerte, lunger og resten af kroppen.

Hovedformålet med kroppens kredsløb er at levere ilt og næringsstoffer til kroppens celler (igennem kroppens blod).

Ilten i blodet bliver leveret af lungerne. Dette sker gennem diffusion i lungekredsløbet.

Næringsstofferne bliver “suget” fra føden i tarmen og ført ud i blodet.

Således skal blodet med ilt og næringsstoffer blot pumpes ud til cellerne hvor kroppen har brug for det, hvilket sker igennem kroppens blodårer – arterier og vener.

• Arterier: Blodårer der fører væk fra hjertet
• Vener: Blodårer der fører imod hjertet

Bemærk: Mange tror, at vener er der, hvor iltfattigt blod løber, mens arterier er der, hvor iltholdigt blod løber. Dette er ikke helt korrekt, da f.eks. iltholdigt blod i lungekredsløbet løber fra lungerne og imod hjertet gennem vener.

Hjertets cyklus

Hjertet trækker sig sammen og slapper af for hvert hjerteslag, det slår. Under en sammentræknings-periode (systolen), pumper hjertet blod ud i kroppen gennem arterier (aorta) der afgår fra hjertet, og under en afslapningsperiode, fyldes hjertet med blod igen.

Det er desuden under afslapnings-perioden, at hjertets koronar-arterier forsyner hjertet med blod. Når hjertet sender blod ud i kroppen og igen fyldes på ny, kaldes dette for en cyklus (et hjerteslag).

Blodets vej igennem hjertet

I dette eksempel kommer der afiltet blod fra kroppen, som bevæger sig fra de to store vener (vena-cava superior og vene-cava inferior) ind i hjertes højre atrium.

Blodets process herfra er således:

	Til højre ventrikel
	Via. lungearterier til lungekredsløbet (pulmonale-kredsløbet)
	Her bliver blodet iltet via et sammenspil mellem kapillærerne i blodårerne og alveolerne i lungerne, og sendes via lungevener til den venstre atrium
	Til venstre ventrikel
	Hvor blodet pumpes ud i kredsløbet gennem aorta
	Aorta, arterier , arterioler, ud til kroppens celler, hvor de forsynes med ilt og næringsstoffer gennem kapillærer, og afgiver affaldsstoffer og kuldioxid
	Blodet løber gennem venoler, vener og vena-cava tilbage til hjertet
	Cyklus starter forfra

Hjertets egen blodforsyning

Hjertet forsynes med blod gennem koronararterierne (kranspulsårerne) der afgår fra aorta. I forbindelse med iskæmisk hjertesygdom (iskæmi = nedsat blodforsyning af vævet) er det oftest arteriosklerose (åreforkalkning) i koronar-arteriene der er årsagen. Mere om hjertesygdomme kommer i de efterfølgende afsnit.

Hjertets elektriske system

Hjertets styres af elektriske impulser. Disse impulser forårsager sammentrækning af hjertet, der som nævnt foroven presser blodet rundt i hjertet, til lungerne og senere ud i kroppen. Dette fungerer gennem små ledningsbaner, der sørger for, at hele hjertet involveres i pumpeaktiviteten. 

Hjertet har groft sagt følgende ting du skal kende til:

• Sinusknuden
• AV-knuden
• Resten af ledningsnettet (His’ske-bundt, som ligger lige efter AV-knuden og deler sig i højre grenbundt og venstre grenbundt. Efterfølgende kommer pukinjefibrene).
• At ledningsnettet bliver mindre og mindre fra AV-knuden, sådan at det kan strække sig ud over alle dele af hjertets kamre, og derved skabe sammentrækninger i alle hjertets muskler.
• Atrier = Forkamre
• Ventrikler = Hovedkamre

Se illustration

Hjertets impulser styres af sinusknuden højt i højre forkammer. Sinusknuden udsender små impulser der breder sig i hjertemuskulaturen og stimulerer til sammentrækning af forkamrene.

Når en elektrisk impuls breder sig igennem en muskel trækkes muskelfibrene sig sammen. Først højre side af atrium og derefter den venstre (forskellen er minimal). Herefter forsætter det elektriske signal til AV-knuden, som befinder sig centralt i hjertet mellem forkamre og hovedkamre.

Her sker en fysisk forsinkelse af det elektriske signal svarende til en tiendedel-sekund, hvorefter AV-knuden breder signalet langs det his’ske bundt og videre til hjertets pukinjefibre på begge sider af hjertets ventrikler. Dette skaber en sammentrækning af ventriklerne.

Opsummering

• Hjertet pumper blodet rundt i kroppen og forsyner kroppens celler med ilt og næringsstoffer igennem blodet
• Hjertet sidder i midten, men er større i venstre side og hælder derfor en smule mod venstre. Derfor siger man ofte at hjertet sidder i venstre side
• Hjertet er opdelt i 4 hjertekamre, som har hver sin funktion. Atrier pumper blod ned i ventriklerne, mens ventriklerne sender blod ud kredsløbet
• Højre ventrikel pumper blodet ud i lungekredsløbet, mens venstre ventrikel pumper blodet ud i kroppen
• Hovedformålet med kroppens kredsløb er at levere ilt og næringsstoffer til cellerne
• Arterier fører blod væk fra hjertet mens vener fører blod imod hjertet
• Hjertet styres af elektriske impulser, der skaber sammentrækninger af hjertemuskulaturen.
• Den elektriske aktivitet i hjertet styres af sinus-knuden, som er hjertets pacemaker. Denne sidder højt i h. atrium.[/section]

Videre til næste afsnit: Lungerne